onsdag den 26. juni 2013

Sommerferie

 Dejligt med ferie. Lange gåture, cykle og ligge på stranden. Mads har lavet saft af både rosenbladene fra hyben og hyldeblomst. Heldigvis har vejret også artet sig, så jeg med god samvittighed har kunne være indenfor og få lavet lidt til den lille, som jeg håber jeg kan få taget billeder af og lagt op snarest.


 Jeg har købt denne fine kjole af Stine Vasard, hvis blog du kan tjekke ud her.


Mads får desuden spillet en masse klaver




tirsdag den 26. marts 2013

DIY Nederdel med knapper








Nederdelen er ret simpel at lave og du kan se flere eksempler her. Nedenfor har jeg skrevet og tegnet en lille instruktion med mål til en nederdel som ca. svarer til en størrelse 40.


  • Mål og klip alle delene ud.




  • Sy smock i. 
LaRaLiL har en DIY på hvordan du kan gøre. Sæt elastik i som undertråd (sørg for at den er strukket ud, når du spoler på, så den vil trække sig sammen. Jeg syer frem og tilbage med ca. 1 cm mellemrum. Til sidst sys hele overstykket sammen.









  • Sy forstykke og bagstykke sammen








  • Sy nederste og øverste del sammen
Kantstik overdelen fast, så den passer hele vejen rundt og hiv ud i smocken mens du syer.


  • Sy knaphuller og knapper i de to kanter og sy dem fast. Det er en fordel at forstærke eller ligge stoffet dobbelt, så det holder bedre der hvor knapperne skal være. Dekorer evt. med kantebånd.


Du må meget gerne sende mig et billede, hvis du afprøver opskriften. 
God fornøjelse.






Kjole til bryllup




På lørdag skal vi til bryllup og jeg har syet denne kjole, som med sit tynde stof er meget sommerlig. Det er favorit mønsteret lige for tiden, da der er plads til den voksende mave. Her har jeg gjort den lidt større og sat bindebånd i, så jeg også kan bruge den efter graviditeten.

Applikerede kjole





Jeg har et hav af sorte kjoler, fordi man som regel kan købe dem billigt i H&M, kvickly eller føtex. Jeg bruger dem ikke for når jeg skal have sort på vil jeg hellere vælge 'de flotte', så når jeg er i syhumør og ikke orker at tegne mønster af og klippe ud laver jeg nogle hurtige applikationer for at pifte kjolen lidt op. Her retro stof som blomster og kantebånd med knapper i nakken.

Kjole med lommer




En velour kjole med lidt skæve lommer. Den første jeg syede i dette mønster, og det kan ses. Et lille eksperiment med lommer, som blev forskellig størrelse. Men den er dejlig at have på nu, hvor det endnu kun er indenfor tulipanerne gror.


onsdag den 20. marts 2013

Snehvid sommerkjole


Den er så smuk sneen, når den daler og dækker landskabet og får det hele til at ligne softice. MEN i marts måned ... Jeg drømmer om forår, køkkenhave, nyvasket tøj på snoren og masser af blomster. Derfor denne lille sommerkjole, som vil være helt perfekt en varm sommerdag ved vandet OG gå så i hi Hr. Vinter











Jeg er lidt stolt over den (næsten) skjulte lynlås. Jeg plejer at være elendig til at sy lynlåse i. De vil stikke ud og være grimme. Men nu prøvede jeg en ny teknik og det virkede eller også var jeg lidt heldig. Jeg er kommet til at købe mere sommerstof og er allerede igang med næste kjole projekt i det her stof.

Så gør det ikke så meget at have et bækken, der beder mig om at forholde mig i ro, en hr. vinter uden for døren og en kæreste, som ikke synes om charter ferie.

tirsdag den 19. marts 2013

Hvad bier taenker!: Vind en af de skønne Småuldnevenner - Give Away

Gå ind på: Hvad bier taenker!: Vind en af de skønne Småuldnevenner - Give Away:

Vind en af de skønne Småuldnevenner - Give Away




Uglebukser



I dag har jeg fået syet et par uglebukser i str. 70, så mangler der bare et styks baby ;-) Mønsteret er fra magasinet "Alt om håndarbejde" nr. 42, som man kan låne på biblioteket. Lidt besværligt at gå til, da der er så mange små mønsterdele, men når først der er klippet er det forholdvis enkelt at følge sy vejledningen. I samme nr. kan du også finde en sød kjole og bluse med dyremotiver.
Ved første øjekast ret umuligt at finde de 15 mønsterdele, men der følger en forklaring ved vejledningen og så er det såre simpelt.

Jeg er lidt i tvivl om hvad for noget stof jeg har brugt til selve bukserne. Det er meget kraftigt, lidt cowboy-buks-agtig med stræk, det mørkegrønne er fra panduro og foret er en rest retro stof.

God fornøjelse og spørg endelig.


søndag den 17. marts 2013

Raku drejning og brænding.

Jeg er igang med det sidste semester på Den frie Lærerskole på sydfyn og laver speciale med 6 skønne kvinder. Tilsammen Naturligvis. En del af specialet foregår gennem praktiske processer og erfaringer Hvis du er interesseret i at se mere kan du tjekke siden ud her. Vi arbejder under forskellige temaer og i temaet ild har vi bl.a. arbejdet med raku.
Det er virkelig mange år siden, at jeg har været igang med at dreje, og det vækker en gammel drøm om at blive keramiker. Kroppen husker og noget sidder stadig fast. Det bedste resultat opnåes dog alligevel når jeg så at sige går i et med det jeg laver. En flow tilstand, hvor jeg ikke er bevidst om min handling og mine tanker. For mig er det meget meditativt, livsgivende og jeg er sikker på at der bliver frigivet nogle endorfiner i processen. Det skal også nævnes, at der er dage, hvor det hele bare mislykkes. Jeg kan ikke centrere, der er luftbobler i leret og det hele er så og sige rigtig surt og det bliver min dag også. Men når jeg tænker over det, hænger det ofte sammen med, at jeg ikke er nærværende og tilstede, men prøver at forcere en proces. Nu skal jeg være kreativ, det skal lykkes og jeg vil nå frem til et produkt. Det er bl.a. en af de ting jeg arbejder med i specialet. Kreativitet og læring. F.eks. har vi i gruppen snakket om det giver mening sådan som processen er bygget op omkring kreative processer i fagene. Vi kan vist alle blive enige om, at 45 min moduler i virkeligheden ikke er optimale, men ofte er der også et pres om at skulle nå noget, præstere, være resultat orienteret, tegne skitsetegninger, hvis det er håndværk eller billedkunst og lave handlingsforløb i dansk inden skrivning. Et pres som læreren er med til at skabe, men som er en del af hele det samfund vi lever i. Vi skal bevise konstant og størrelser som ikke er målbare bliver nedprioriteret. Det synes jeg er en udfordring som lærer at gå imod denne tankegang og f.eks. arbejde langt mere procesorienteret.