onsdag den 20. marts 2013

Snehvid sommerkjole


Den er så smuk sneen, når den daler og dækker landskabet og får det hele til at ligne softice. MEN i marts måned ... Jeg drømmer om forår, køkkenhave, nyvasket tøj på snoren og masser af blomster. Derfor denne lille sommerkjole, som vil være helt perfekt en varm sommerdag ved vandet OG gå så i hi Hr. Vinter











Jeg er lidt stolt over den (næsten) skjulte lynlås. Jeg plejer at være elendig til at sy lynlåse i. De vil stikke ud og være grimme. Men nu prøvede jeg en ny teknik og det virkede eller også var jeg lidt heldig. Jeg er kommet til at købe mere sommerstof og er allerede igang med næste kjole projekt i det her stof.

Så gør det ikke så meget at have et bækken, der beder mig om at forholde mig i ro, en hr. vinter uden for døren og en kæreste, som ikke synes om charter ferie.

tirsdag den 19. marts 2013

Hvad bier taenker!: Vind en af de skønne Småuldnevenner - Give Away

Gå ind på: Hvad bier taenker!: Vind en af de skønne Småuldnevenner - Give Away:

Vind en af de skønne Småuldnevenner - Give Away




Uglebukser



I dag har jeg fået syet et par uglebukser i str. 70, så mangler der bare et styks baby ;-) Mønsteret er fra magasinet "Alt om håndarbejde" nr. 42, som man kan låne på biblioteket. Lidt besværligt at gå til, da der er så mange små mønsterdele, men når først der er klippet er det forholdvis enkelt at følge sy vejledningen. I samme nr. kan du også finde en sød kjole og bluse med dyremotiver.
Ved første øjekast ret umuligt at finde de 15 mønsterdele, men der følger en forklaring ved vejledningen og så er det såre simpelt.

Jeg er lidt i tvivl om hvad for noget stof jeg har brugt til selve bukserne. Det er meget kraftigt, lidt cowboy-buks-agtig med stræk, det mørkegrønne er fra panduro og foret er en rest retro stof.

God fornøjelse og spørg endelig.


søndag den 17. marts 2013

Raku drejning og brænding.

Jeg er igang med det sidste semester på Den frie Lærerskole på sydfyn og laver speciale med 6 skønne kvinder. Tilsammen Naturligvis. En del af specialet foregår gennem praktiske processer og erfaringer Hvis du er interesseret i at se mere kan du tjekke siden ud her. Vi arbejder under forskellige temaer og i temaet ild har vi bl.a. arbejdet med raku.
Det er virkelig mange år siden, at jeg har været igang med at dreje, og det vækker en gammel drøm om at blive keramiker. Kroppen husker og noget sidder stadig fast. Det bedste resultat opnåes dog alligevel når jeg så at sige går i et med det jeg laver. En flow tilstand, hvor jeg ikke er bevidst om min handling og mine tanker. For mig er det meget meditativt, livsgivende og jeg er sikker på at der bliver frigivet nogle endorfiner i processen. Det skal også nævnes, at der er dage, hvor det hele bare mislykkes. Jeg kan ikke centrere, der er luftbobler i leret og det hele er så og sige rigtig surt og det bliver min dag også. Men når jeg tænker over det, hænger det ofte sammen med, at jeg ikke er nærværende og tilstede, men prøver at forcere en proces. Nu skal jeg være kreativ, det skal lykkes og jeg vil nå frem til et produkt. Det er bl.a. en af de ting jeg arbejder med i specialet. Kreativitet og læring. F.eks. har vi i gruppen snakket om det giver mening sådan som processen er bygget op omkring kreative processer i fagene. Vi kan vist alle blive enige om, at 45 min moduler i virkeligheden ikke er optimale, men ofte er der også et pres om at skulle nå noget, præstere, være resultat orienteret, tegne skitsetegninger, hvis det er håndværk eller billedkunst og lave handlingsforløb i dansk inden skrivning. Et pres som læreren er med til at skabe, men som er en del af hele det samfund vi lever i. Vi skal bevise konstant og størrelser som ikke er målbare bliver nedprioriteret. Det synes jeg er en udfordring som lærer at gå imod denne tankegang og f.eks. arbejde langt mere procesorienteret.



















Smæk kjole





Betræk knapper

Knapperne her er betrukket med garn, som er hæklet.
Hækle: Slå 5 luftmasker op på pind 3. 
Luk maskerne til en ring med en kædemaske og lav 8 fastmasker heri.
Fortsæt med 2 fastmasker i hver maske (16 m), i næste omgang 2 fm i hver 2. (24 m), tredje omgang 2 fm i hver 3. (32 m.)
Alt efter knappens størrelse fortsætter du. Til sidst syen du med almindelige sting og strammer til omkring knappen og hæfter.


Uldfrakke

En købt uldfrakke som jeg har pimpet lidt med farverige knapper, perlelomme og mønster bagpå.














Bluse i jersey

Syet i stribet jersey med synlig orange overlock kant. Inspiration har jeg hentet her.

Jeg elsker kjoler

Lidt af mine kjoler, som på skift kommer op at hænge. Jeg er så dårlig til at smide ud, men nu har jeg altså været hård og for første gang sorteret ud. 8 sække, som skal sælges på loppemarked eller smides ud. Jeg troede det vil være hårdt, men hold op en lettelse at have en masse plads i skabe, skuffer og min store kiste. Tøjet er dog ikke helt væk endnu, så den helt store applause kan jeg vist ikke bede om.

Pusletaske

Laralil har lavet en DIY på denne pusletaske. Tjek hendes ud hvis du står og skal lave en. Der er en rigtig god instruktion og jeg skal love for, at man får øvet sig på at sy kantbånd (til tider ikke så vellykket i mit tilfælde). Jeg har lukket tasken med knapper og elastik snor i stedet for spænde.

Yderstoffet er fra IKEA

Pusletasken består af tre lag. Yderstof, pladevat og voksdug. Jeg har brugt noget gammelt betræk fra en sovepose i stedet for pladevat. Hvis jeg skulle gøre noget anderledes vil jeg sætte et skiftbart tisselagen på med trykknapper, så det ikke er hele tasken der skal vaskes. Måske det kan nåes endnu??? Har ingen erfaring med trykknapper, så det må blive et forsøg.

Der er tre lommer i hver side. Stoffet er fra Panduro Hobby og jeg er helt vild med den orange og lyserøde sammensætning.

Ventetøj

Inspireret af Rappedikke har jeg syet denne kjole i twill. Mønsteret har jeg købt i stof 2000, applikeret og syet kantbånd på ærmerne. Nu hvor vinteren har besluttet sig for at stjæle lidt af foråret er den rigtig dejlig. Stoffet er meget varmt og når nu foråret, forhåbentlig snart, kan det godt være, at jeg ikke har lavet kjole helt stor nok selvom der er lidt stræk i. 


Jersey kjole

Jeg har lige opdaget en ny trykfod til min symaskine. Jeg har ikke anet hvad den var til, men da jeg sad og læste om de forskellige sting i symaskine instruktionsbogen fandt jeg ud af, at den egner sig godt til applikationer og strækstof. Jeg synes ikke det er blevet særlig pænt når jeg har syet i strækstof, men det her vulker og folder ikke. I stof 2000 har jeg fundet noget billigt sort/hvid stribet jersey og vupti så var der en kjole. Jeg er blevet inspireret af en (dyr) butik i svendborg med lækre uldkjoler og bluser og en meget simpel kant af en farvet sytråd. Se mere her.

Båndet om maven er et tørklæde fra en rejse til Nepal, som jeg blot har syet nogle snore i og bundet om. Jeg er lige gået ind i 19. uge og ligner mest af alt en, som er lidt tjoppy, så med tørklædet bliver der altså markeret, at jeg er gravid. Lidt hokus pokus - mig i forkus er det dog ;-)




Stor produktion af nederdele.

Jeg begynder at blive større om maven (ja og for den sags skyld også alle andre steder) så jeg har tegnet et mønster til en nederdel, der kan passe nu, når jeg bliver større og forhåbentlig bliver lidt mindre efter fødslen. Den er meget simpel med samme for og bagside, bagpå smock kant så den kan give sig. Der kommer en DIY senere.
Stoffet er fra Panduro Hobby, kantbånd stof 2000 og knapperne fra Tiger.




Den første nederdel af slagsen. Stoffet her er faktisk fra rema 1000, (... jeg vil ønske de fik det igen) og knapperne er loppefund.